Vælg en side

Hvor er den blevet flot, bemærkede min kone, da hun kom ud i vores indkørsel for at beundre bilen, som jeg netop havde givet den helt store forårstur udvendigt. Vi havde aftalt, at hun efterfølgende ville støvsuge kabinen og vaske lidt af på instrumentbordet og andre steder. Vi kan begge to godt lide at have en ren og indbydende bil at sætte os ind i, men det kræver lidt arbejde at holde den pæn i kabinen, når man har en stor hund, der elsker at komme med ud at køre. Så er det godt, der findes gode produkter til bil pleje nu om dage!

Jeg havde vasket bilen grundigt og givet lakken en behandling med polish fra Sonax. Til sidst fik den engang voks, som jeg polerede ind i lakken med en blød pude på min batteridrevne boremaskine. Så nu stod lakken strålende blank og skinnede om kap med forårssolen.

Mens min kone hentede støvsugeren, brugte jeg tiden til at tjekke bilens vinduesviskere både på front- og bagruden. Det var faktisk ikke så længe siden, at jeg fik skiftet viskerblade, men det er en god ide at holde dem rene for det fedtede stads, som bilosen fremkalder. Der er mange gode råd om, hvordan man bedst holder både frontruden og viskerbladene rene for bilosen, men jeg holder mig nu altid til et godt gammel husråd om at bruge ganske almindelig æblesaft, for det har en god evne til at opløse den fedtede hinde.

Så jeg hentede et æble inde i køleskabet og skar det over i kvarter, som jeg brugte til at gnide viskerbladene med.