Beskyttet mod rust

I går var jeg henne hos servicecenteret for at hente min bil. Jeg har fået lavet en undervognsbehandling på den. Det var noget, som jeg længe har gået og vidst, at jeg skulle have gjort. Så det var rart endelig at kunne få god samvittighed igen. Jeg har aldrig før haft en bil til undervognsbehandling. Men en gang skal jo være den første. Jeg vidste sådan set ikke, hvad det egentlig er. Men i bund og grund, så er det en rust beskyttelse, som beskytter bilens undervogn imod rust.

Hårdt klima

Klimaet her i landet er ikke så godt imod biler som andre lande. Netop fordi her er meget fugt, og fordi her ikke er så varmt. Fugt og køligt vejr er åbenbart lige, hvad rust har brug for at kunne sprede sig. Men de kloge siger, at sådan en undervognsbehandling faktisk også kan reducere støjniveauet inde i bilen. Og det, synes jeg, er rart. Jeg ved ikke helt, om det passer. Men jeg vil da forsøge at lægge mærke til det i de kommende dage. Det kan være, at mine unger ikke råber så højt til hinanden, når jeg kører dem i skole, hvis støjniveauet er sænket. Det håber jeg. Nu må vi se.

Tectyl anses som bedst

Inden jeg fik bilen sendt til centeret, hvor de kan udføre rustbeskyttelsen, læste jeg lidt om det. Jeg kunne forstå, at der bliver brugt flere forskellige midler i behandlingen. Jeg læste også om, at Tectyl anses for at være det bedste middel. Og det mindst farlige for miljøet.

Det var nemlig noget, jeg havde tænkt en del over. Det er jo kemikalier, der bliver brugt i en undervognsbehandling. Og så vidt jeg ved, så kan kemikalier være skadelige for ikke kun miljøet, men så sandelig også for dem, der arbejder med midlerne. Min umiddelbare tanke var, at jeg vil da ikke være med til, at folk bliver skadet, af at de skal bruge kemikalier i deres daglige arbejde. Jeg vil da heller ikke svine miljøet til. Men da jeg læste om, at Tectyl ikke er så skadeligt som andre midler, så begyndte jeg at søge på nettet efter et sted, hvor de bruger Tectyl.

I Odense

Tectyl i Odense” skrev jeg og fandt et sted, hvor de viser, at de arbejder sikkert. Medarbejderne bruger masker, og jeg går ud fra, at de også har begrænsninger, for hvor lang tid ad gangen, de må arbejde med midlerne i et stræk. Jeg ringede op til centeret for at høre mere. Jeg fik en masse at vide om Tectyl og om, hvordan de arbejder med det på det specifikke center. Jeg blev roligere efter at have talt med dem og bestilte tid til min bil. Jeg fik den afleveret. Jeg blev modtaget af en venlig mand, som forsikrede mig om, at de sørger for god ventilation, og at deres medarbejdere ikke bliver udsat for skadelige kemikalier. I går hentede jeg så bilen. Den var klar til at køre på regnvåde og fugtige veje. Og jeg håber nu på, at mine børn ikke behøver at råbe så højt til hinanden, når jeg kører dem i skole på mandag.