Vælg en side

Selv om min mor ikke ligefrem er blevet gammel endnu, så løb hun for godt en måned siden ind i et uheld, der vist er typisk for ældre kvinder. Hun faldt nemlig så uheldigt, at hun brækkede lårbenet, og lægernes melding var mindst syv uger med benet i gips.

Hun tog det nu meget roligt, selv om min mor bestemt var ked af så lang en sygemelding fra jobbet. Til gengæld får jeg tid til at lave noget håndarbejde, sagde hun med et smil, og jeg tilbød selvfølgelig at foretage de nødvendige indkøb for hende.

Hun ville gerne strikke nogle cashmere tørklæder til sig selv og min far, og det lykkedes mig også at finde noget tyndt garn i cashmere uld, så hun kunne komme i gang med strikketøjet. Og jeg skal da lige love for, hun kom i gang, for der gik kun to dage, før hun sendte mig i byen for at købe mere af samme slags garn, for da tørklæderne var færdige, havde hun fået lyst til at strikke en cashmere poncho til sig selv, fordi hun havde fundet en opskrift på et flot en af slagsen.

Efter en uges tid var hun færdig med den også, og da jeg kom på mit daglige besøg, sad hun og var i gang med noget patchwork på et par ensfarvede tæpper. Da jeg spurgte, hvad hun nu havde gang i, forklarede hun, at hun ville lave et par flotte, håndlavede sengetæpper til at pynte i soveværelset, og de blev også meget flotte.