Vælg en side

Vi er lige kommet hjem fra hospitalet. Min søster er blevet indlagt, fordi hun har fået en infektion efter en lang rejse til Afrika. Det er ret slemt, men de vil gerne beholde hende på hospitalet, så den ikke forværres, og så de kan kontrollere, at hun får den rigtige medicin. Det startede med en forkert ordinering af medicin for en forkølelse. Hun fik noget, antibiotika, som hun ikke kunne tåle, og sygdommen blev værre. Nu er hun på hospitalet, og vi har fået at vide, at vi ikke skal være bekymrede. Hun skal nok komme sig, men det vil tage noget tid.
Min datter er rigtig ked af at se sin moster så syg, og hun har besluttet, at de dage, hvor hun ikke kan komme og besøge hende, vil hun sende en lille gave til hende. Det, synes jeg, er en rigtig fin og kærlig idé, så det gør vi. Men hvilke gaver skal vi sende til moster? Min datters svar kom prompte: Tegninger, jeg laver til hende, når jeg tænker på hende.

Rørende

Det rørte mig meget. Små, fine tegninger, som hun kan kigge på og glæde sig over, når hun er vågen og ikke gider læse eller se tv. ”Men du må ikke sende dem i konvolutter, mor” sagde min datter. Nå, hvorfor dog ikke det? ”Nej det må du ikke, fordi de kan blive krøllede.”
Det er jo sandt nok, men hvad gør vi så? ”vi skal have fat i nogle paprør, som er stive og har låg.”
Min pige ved alt! Klog tøs!

Specialbutik med emballage

Ja, ok, men så må vi hen i en forretning, som sælger særlig emballage. Har du lyst til det? Det ville hun gerne. Så vi tog ned til den lokale forretning med kontor- og emballageartikler. Det er dem her: https://www.jakodan.dk/

Vi kom ned i afdelingen for papirvarer og fandt paprørene, som vi var på jagt efter. Men det viste sig, at de er alt for store til en tegning på et A4 ark, og så var de faktisk også lidt dyre at købe. Ja, forstået på den måde, at når man blot skal sende en tegning, så er sådan et paprør lidt af en investering. Det er noget andet, hvis det var en plakat, man skal sende. Hvis vi kun skulle sende én eller to tegninger, så ville jeg have købt paprørene. Men nu taler vi altså om 15 – 20 tegninger (plus porto) – det bliver lidt pebret.

Vi bliver lidt uenige min pige og jeg. Men jeg får en idé: Hvad nu, hvis vi køber noget fint indpakningspapir og bruger nogle af de der paprør, der er inderst inde i køkkenrullerne, så kan du sende tegningerne i dem. Vi pakker dem flot ind, og du kan selv lave lågene med små smileys eller sådan, og så kommer dine tegninger sikkert frem til moster? Jeg kan se på min datter, at det ikke lige var det, hun havde tænkt sig, men hun synes godt om idéen. ”Jo, det kan vi godt gøre.” Vi købte derfor en rulle indpakningspapir, to rigtige paprør, små klistermærker med hjertemotiver og smileys og en hel del tuscher.