Vælg en side

Sara og Maja, vores femtenårige tvillingepiger, havde fået deres første engagement til et sølvbryllup, hvor de skulle optræde for sølvbrudeparret med guitarspil og sang. Deres optræden skulle være en gave fra parrets voksne søn, og de to piger skulle spille og synge lige efter hovedretten og under desserten. Den eneste betingelse, sønnen stillede, var, at pigerne skulle optræde i ens kjoler. Denne betingelse blev ikke umiddelbart godkendt af de to femtenårige, de har nemlig altid hadet at være ens klædt på. Men vil man tjene penge, stilles der krav, fik jeg belært dem om, hvilket de nødtvungent accepterede.

Selve pigernes optræden var ikke noget problem, de er et par dygtige piger og har nærmest spillet og sunget altid, men at blive enige om to ens kjoler, så jeg straks som en rimelig stor udfordring. Derfor besluttede jeg mig for at få købt en kjole til hver i god tid og foreslog, at vi allerede den kommende lørdag tog ind til byen for at finde en model, de begge kunne lide.

Som forudset blev det ikke en nem opgave, tvillingerne var rygende uenige om både modeller og farver, men heldigvis kom der en salgsassistent hen til os, som var i besiddelse af både pædagogiske evner og en myndighed, som bevirkede, at vi uden protester fik valgt to smukke lyseblå kjoler fra Kön og Mön, og for at understrege anledningen til deres optræden, anbefalede assistenten sølvfarvede bælter og sko, hvilket blev godkendt af pigerne uden protest.

Jeg var meget tilfreds med, at denne udfordring endte lykkeligt.