Det var en gevaldig polterabend, jeg var med til i lørdags. En af mine bedste venner, Kim, skal giftes nu her den kommende lørdag, og vi var en hel flok af vennerne, der var gået sammen om at planlægge en god polterabend for Kim.
Vi startede med at hente ham hjemme hos ham, og vi havde på forhånd aftalt med hans kæreste og snart brud, at vi ville komme. På forhånd havde vi diskuteret en del om dagens indhold, men det var helt oplagt, at Kim skulle klædes ud og slæbes gennem byens gågader. Vi havde drøftet forskellige kostumer ( Vi så på kostumer på gozmo ) til formålet, men det var endt med, at Kim skulle klædes ud som en letlevende kvinde.
En af de andre havde fundet frem til et udfordrende corsage, som han vist havde købt i den absolut største størrelse, for Kim er en lidt stor fyr, så det ville slet ikke gå an med en lille fiks ting til en spinkel kvinde. Og det lykkedes også at få corsagen strammet til om Kims korpus, for han var heldigvis selv med på spøgen.
Det var han også, da han skulle iføres de skrigende lilla stockings eller strømper, som jeg havde fundet i en webshop, hvor jeg også havde valgt den absolut største størrelse. De var meget elastiske, så der var ingen problemer med at få dem trukket på Kims kraftige ben.
Men da vi forsøgte at lokke et par højhælede sko på Kims fødder, måtte vi til sidst give op, for de var alt for små til ham.