Forskellen på Restylane og Botox?

Inden jeg selv prøvede det, troede jeg simpelthen, at det bare var tom salgssnak. Men nej. Der er noget om snakken: Når vi selv synes, vi ser godt ud og er glade for os selv, så får vi det faktisk bedre med os selv. Vi sætter en eller anden mekanisme oppe i hjernen i gang, som bevirker, at vi får det godt, selvtilliden kommer tilbage, og vi får ting fra hånden, når vi er glade for vores udseende. Omvendt: Den samme mekanisme virker også i negativ retning. Er vi kede af vores udseende, så bliver vi faktisk mindre glade for os selv. Vi får mindre energi. Det bliver sværere at sige goddag til omverdenen. Så hvorfor er det ikke mere udbredt at bruge botox eller fillers med Restylane, end det er?

Tabu-emne?

Der ligger stadig et eller andet tabu om det her med botox. Alle har en mening om det. De fleste synes, at det er kunstigt, og at det giver os et momentært kick, men at det ikke hjælper på dyberegående problemer.
Jeg skal lade det med de dyberegående problemer ligge. Jeg har den overbevisning, at mennesker, som har dyberegående problemer, faktisk godt ved det, og at de udmærket godt er i stand til at tage affære, hvis de vil det.
Men det her med, at det er kunstigt, synes, jeg er et dårligt argument. Hvorfor? Jo fordi Botox og Restylane er faktisk naturlige produkter. Ok, de er måske fremstillet i et eller andet laboratorier. Men er der nogen, der synes, at der er noget galt med gartnerier, der dyrker tulipaner?
Det er lidt det samme med botox. Det er nemlig et kunstigt fremstillet protein. Det fungerer ved at lamme nerverne rundt om musklerne, så de ikke kan trække sig sammen og derved gøre huden slap eller skabe rynker. Og det er en meget gammel opdagelse. Allerede tilbage i slutningen af 1800-tallet blev botox opdaget.

Det er faktisk overraskende

Og nu bliver du forskrækket: Ordet botox er en forkortet version af ”botulinum toxin”. Toxin er et græsk ord, og det betyder gift eller forgiftning. Botulinum er en bøjning af det latinske ord for pølse (botulus) – botulinum toxin betyder med andre ord: pølseforgiftning! Men bare rolig: Botox, som anvendes i dag i kosmetologisk øjemed, bliver ikke dyrket på dårlige pølser. Fremstillingen sker under yderst kontrollerede forhold.
Det interessante er, at botox i slutningen af 1970’erne blev introduceret i medicinsk brug. Man opdagede nemlig, at giften kan lindre problemer med muskelspasmer. Interessant, ikke? Det er den viden, som i dag anvendes, når du får botox. Du får det, dog i så små mængder, at chancerne for, at du får en skade, er minimale.

Medmindre du er gravid, eller ammer, så kan du roligt tage imod botox af en erfaren kosmetolog eller speciallæge.
Restylane er et kunstigt fremstillet enzym. Det virker ikke lammende på nerver eller muskler, men sprøjtes ind under huden, som så glatter sig.
Begge midler nedbrydes i din krop. Det er grunden til, at behandlinger med botox eller Restylane skal gentages efter noget tid. Det er din krop, som fortæller dig, hvornår. Lyt til den, og du bliver glad.