Terapi under ét tag

Jeg kunne egentlig godt lide at vide, hvor mange tennisalbuer, de der tennisspillere i Roland Garros har haft i løbet af deres karrierer. Jeg tænker, at det må være en del. Og jeg tænker, at nogle af dem også kommer på banen til French Open med en tennisalbue. Er der andre grunde til, at de stønner, grynter, og fnyser højlydt lige fra starten af kampen andet end det må være albuesmerter? Jeg elsker at se dem spille. De har en fantastisk kontrol over, hvor de placerer bolden. Og jeg må sige, at jeg er imponeret over at se, hvor hurtigt de kan sende en bold afsted, når de server. Op mod 200 km/t, hvis ikke mere. Det må da påvirke albuen, når de skal svare tilbage med ketcheren, når de rammer bolden. Farten og trykket fra bolden må da kunne mærkes langt op i armen og skulderen. Ikke?

Tennisalbue er smertefuldt

Jeg har selv spillet tennis, da jeg var yngre. Jeg var glad for det. Men jeg fik ret hurtigt en tennisalbue. Og det gjorde av. Smerterne var meget stærke. Til at begynde med troede jeg egentlig bare, at der var tale om en forvridning i armen, og at en sene var kommet i klemme. Jeg fik lagt en forbinding om hånden og albuen, men smerten fortog sig ikke sådan lige med det samme. Lægen, som jeg besøgte, lavede en scanning og kunne se, at der ikke er tale om en indeklemt sene. Nej. Der var tale om en overbelastning af senerne på hånden. De sener forbinder til albueleddet, og når de overbelastes, så kan man virkeligt mærke det. Der er faktisk tale om, at der er en betændelsestilstand i senerne. Det kaldes en inflammation. Og det kan tage temmelig lang tid at komme af med. Det er ikke, sådan at man er nødt til at tage antibiotika for at hjælpe på smerten og tilstanden. Det kan komme på tale. Men det skal man helst undgå. Det er aldrig sundt at tage medicin!

Behandlingsformer

Der er mange måder, som man kan behandle en tennisalbue på. De fleste mennesker tror fejlagtigt, at man absolut skal opereres. Det er ikke rigtigt. Det kommer naturligvis an på, hvor svært tilfældet er. Men de fleste tennisalbuer bliver faktisk behandlet med hvile af armen, der er ramt. Med massage eller med akupunktur. Det vigtige her er, at man hviler armen. Og dernæst, at man lytter til, den behandler, som hjælper en. Selv gjorde jeg det, at jeg valgte at kombinere hvile og massage, så jeg kunne få en brugbar arm igen.

God massage her i Valby

Jeg søgte på internettet: ”Massage Valby og København” og fandt en massør, der samarbejder med en fysioterapeut. Og det var super, fordi jeg lærte fysioterapeuten at kende, mens jeg gik til massage. Det var fuldstændigt naturligt for mig at få den fysioterapeut til at hjælpe mig med at genoptræne hele muskulaturen omkring hånden og albuen, da jeg ligesom syntes, at jeg kunne klare det. Det var rart at opleve, at der er forskellige behandlere, der kan finde ud af at arbejde sammen under samme tag.